.

Bladlogo

INDKØBSKURV

Vare(r) Total: 0,00 DKK

Visa dankort

Rabarberkage

Rabarberkage

Rabarberkage

En opskrift fra Valdemarskro

8-10 pers.

Ingredienser
  • 350 g rabarber i tern a 2-3 cm
  • 4 spsk. rørsukker
  • 1 spsk. hvedemel
  • 150 g blødt smør
  • 160 g sukker
  • 5 æg
  • 1 knivspids fint salt
  • 100 g hvedemel
  • 100 g mandler, blendet til mandelmel
  • 1 vaniljestang
  • 1½ tsk. bagepulver
  • 1 dl kærnemælk
  • Crumble
  • 2 dl havregryn
  • 2 spsk smør
  • 4 spsk flydende honning
  • 2 spsk. flormelis
  • 2 spsk. smør til formen

Fremgangsmåde

Drys rabarberne med sukker og lad dem trække, mens kagedejen laves.
Lav crumble: Rist havregryn på en tør pande ved middelhøj varme, under jævnligt omrøring, til det begynder at dufte. Tilsæt smør og honning og rør det godt rundt til crumblen er sprød og knasende – pas på det ikke bliver brændt!
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Fordel vaniljekornene i sukker og kom vanilje, sukker og smør i en skål, hvor det pisket luftigt. Tilsæt et æg ad gangen, mens der piskes. Rør til sidst kærnemælk i. Bland mandelmel, salt, bagepulver og hvedemel sammen og rør det i dejen.Smør en springform grundigt. Vend alle rabarberne i en spsk mel og vend derefter 2/3 af rabarberen i dejen og den sidste 1/3 i crumblen.
Hæld dejen i springformen, kom crumblen oven på og bag det i en forvarmet ovn ved 175 grader i omkring 45 min – 1 time, eller til kagen er fast i midten – mærk efter med en kødnål eller strikkepind. Drys kagen med flormelis inden servering og nyd den med vaniljeis eller creme fraiche.
 
Rabarberkage
Ved at browse denne side, accepterer du vores cookiepolitik. Find ud af mere her
x