Smoothie med agurk og mynte
Smoothie med agurk og mynte
En lækker smoothie opskrift Fra Arla
Ingredienser til 1 person
- 150 g agurk i små stykker
- 3 stilke frisk, kraftig mynte
- 1½ dl iskold minimælk
- ¼ tsk fintrevet limeskal (usprøjtet)
- 2 tsk friskpresset limesaft
- friskkværnet peber
- friske mynteblade
- agurker i strimler
- flagesalt
Fremgangsmåde
Kom agurk, mynte og 1 dl minimælk i et blenderglas og blend ved højeste hastighed til alt er findelt. Kom resten af minimælk i sammen med limeskal, -saft og peber. Blend et kort øjeblik og smag drikken til. Hæld den i et højt glas og pynt med mynte, agurk og havsalt. Server straks.
Tips
Minimælk kan fryses i en isterningebakke/-pose til hvide "isterninger".
Smoothien kan blendes med den ½ dl minimælk i form af 4 "isterninger" - så bliver drikken iskold og skummende. Anvend i så fald en kraftig blender, der tåler isterninger.
Mængden af mynte afhænger af hvor kraftigt smagende myntebladene er.